kommunalret

Hvordan skal politisk-administrative skandalesager undersøges i fremtiden?

Undersøgelse af politisk-administrative skandalesager har i de seneste år været et varmt politisk emne. Undersøgelseskommissionerne er både langsomme og dyre og ender som regel i ingenting, lyder kritikken. Skandalesager bør i stedet undersøges af politikerne selv. Med folketingshøringer, videregående parlamentariske undersøgelser mv. 

Udvalget om undersøgelseskommissioner har med sin netop afgivne betænkning om ”Undersøgelseskommissioner og parlamentariske undersøgelsesformer” (Bet. 1571/2018) gennemtrawlet emnet, belyst reformmulighederne og vurderet fordele og ulemper ved forskellige undersøgelsesformer. Nu står så den politiske stillingtagen på dagsordenen.

Formanden for udvalget, højesteretsdommer, dr.jur. Jens Peter Christensen, vil fortælle om emnet og give sit bud på, hvad der måske er i vente.

  • Højesteretsdommer Jens Peter Christensen

23. januar 2019, kl. 17-19, Konferencecenteret Stakladen, Aarhus Universitet (Richard Mortensenstuen), Studenternes hus – Bygning 1421-1422, Fredrik Nielsens vej 2-4, Aarhus C

6. februar 2019, kl. 17-19, Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup